onsdag den 15. april 2009

Java på Google apps

Google er klar med Java support på Google Apps og jeg overvejer at flytte hobbyprojektet fra PHP. Jeg formentlig kunne holde mig indenfor den ramme hvor hele tjenesten er gratis, og PHP bliver aldrig mit favorit-sprog.

Jeg er principielt enig i kritikken af at de vælger en delmængde af Java i stedet for den fulde standard. Måske kan vi være så heldige at de kører delmængden igennem JCP så den samme delmængde i det mindste kan virke hos flere leverandører i fremtiden.

søndag den 12. april 2009

Min første facebook-applikation

Jeg hørte for nylig den observation at folk der har undersøgt verden ved at splitte alting ad som børn ender med at kanalisere nysgerrigheden over i en interesse for computere. Måske er den samme tendens som fik mig til at ruske lidt i facebook for at se hvad der er indeni...

I hvert fald er min første facebook-applikation oppe og trille: http://apps.facebook.com/ud-at-spise
Det er en simpel applikation til at anmelde restauranter og se hinandens bedømmelser. Det er meget tænkeligt at der allerede findes sådan en applikation, men i så fald bruger mine venner den ikke.

Oplevelsen med at udvikle applikationen mindede mig meget om PML som Frederik og jeg opfandt en gang hos Proventum. Facebook har deres FBML, som er specialiserede tags som man blander med HTML. Jeg bruger så PHP bagved fordi det er hvad jeg sådan lige kan køre på mit webhotel.

FBML gør det generelt ret nemt at lave noget som passer ind i facebooks layout. Dog kunne jeg ikke få fb:comments til at se hæderligt ud, så muligheden for at kommentere andres bedømmelser er udsat indtil videre.

fredag den 3. april 2009

Otte og to halve

Version2 forsøger sig med Ti ting en udvikler skal kunne i 2009.
Jeg må nok give Torben Mogensen ret i at listen er lidt tam - men det hele er jo fint nok at kunne.

Jeg går vist 8+½+½ ud af 10. Er min fremtid så sikret?

Stop for vildledning af turister i metroen

Jeg har tidligere undret mig over at talemaskinen i metroen lokkede turisterne på afveje.

Men nu er der rettet!
Rækkefølgen er så blevet lidt sjov:
Dette tog kører til - this train terminates at - Lufthavnen - Copenhagen Airport.