mandag den 17. november 2008

SMS-roman

Jeg læste et interview i Politiken med Merete Pryds Helle i anledning af hendes nye "SMS-roman" Jeg tror, jeg elsker dig. Ved ikke helt hvad jeg skal mene, men jeg overvejer da at ofre 25 kr. på at prøve konceptet.
En ting har de dog misforstået: Det kan da ikke være en roman men højst en novelle. 27 sms'er kan altså ikke kaldes en roman! Det er kortere end interviewet i Politiken (som i øvrigt var "optaget" pr. sms).

Curtis Stigers i Jazzhouse

Torsdag aften var jeg i Copenhagen Jazzhouse og høre Curtis Stigers. Det var en fornøjelse. Jeg kan godt lide hans tilbagelænede måde at lave let tilgængelig jazzmusik ud af det som tit er startet som pop- eller rock-numre, og det skader jo ikke at han er omgivet af virkelig dygtige musikere.
Bandet var denne gang Matthew Fries, Cliff Schmitt, Keith Hall og John "Scrapper" Sneider. Fries og Hall var også med da jeg hørte Stigers sidste efterår, og de er virkelig gode. Trompetisten "Scrapper" er også god, men jeg syntes han var lidt hektisk -- for mange 16-delsnoder og lidt for langt fremme på beatet i nogle af numrene.
Alt i alt synes jeg koncerten var næste lige så god som sidste år. Jeg tror der var flere numre sidste år hvor det swingede helt op under taget end der var i år. Og Stigers selv fortalte flere herlige anekdoter sidste år - som da han dedikerede nummeret Your mind is on vacation but your mouth is working overtime til George W. Bush, eller da han indviede os i hvilke tanker han fik om Emmylou Harris når han hørte hende synge "I don't want to talk about it now - I want to go down...". Der var også gode kommentarer i år, men der var lidt længere imellem dem.
A propos det med at mange af numrene oprindeligt stammer fra pop eller rock: Aftenen åbnede med et Beatles-nummer, og ingen Curtis Stigers-koncert er komplet uden Bob Dylan. Og aftenen rummede også et par hits fra Stigers' egen pop-karriere.

tirsdag den 11. november 2008

Da klappen gik ned

Forrige weekend gik klappen ned: Pludselig kunne jeg ikke huske PIN-koden til mit dankort selvom jeg har brugt den flittigt i godt 3 år. Efter 3 forsøg blev kortet spærret.
Dagen efter ringede jeg til banken og fik åbnet kortet igen, og en lille uge senere kom koden pludselig tilbage til mig mens jeg kørte bil og var irriteret over at have glemt den. Den menneskelige hjerne kan spille nogle sjove pus.
I dag fik jeg så brev fra banken om at mit kort var blevet spærret og jeg skulle ringe til dem. Det var dateret den 4/11 men poststemplet den 10. så det har lige ligget en uges tid og ventet før nogen fik postet det. Ikke imponerende.