søndag den 19. oktober 2008

Programmering som problemløsning

Det er over 11 år siden jeg afsluttede mit bifag i informationspsykologi. Jeg tænker indimellem over at jeg egentlig ikke kan huske så meget konkret om hvad vi lavede ude på KUA, de forskellige kurser på DIKU står meget mere klart i min hukommelse.
Derfor var det sjovt at bladre lidt i arkivet og finde nogle af de gamle opgaver frem.
For eksempel fandt jeg en meget interessant opgave om Programmering som problemløsning som jeg ganske havde glemt vi havde skrevet. (Jeg håber at Morten og Morten tilgiver at jeg offentliggør den...)

Resume:

Denne opgave handler om de kognitive processer, der finder sted, når en programmør skriver et program. Vi har gennemført fire tænke-højt-forsøg, hvor forsøgspersoner fik en lille programmeringsopgave, som de skulle gennemføre mens de tænkte højt.
Vi gjorde en række interessante observationer under disse forsøg: Forsøgspersonerne var tilbøjelige til at starte på opgaven uden at have analyseret problemet til bunds, hvilket gav dem problemer. De fokuserede meget på det udleverede eksempel, og havde derfor svært ved at se en god måde at overskue problemet på. Det var tydeligt, at programmørerne opbyggede en mental model af deres program, som de brugte som reference gennem hele opgaveløsningen. Endelig omtaler vi begrebet “pæn programmering”, som tilsyneladende var væsentligt for forsøgspersonerne – dog ikke på en sådan måde, at de nødvendigvis skrev pæne programmer.
Det er ret skægt at læse vores observationer, og jeg er meget overrasket over at flere af de kloge hoveder vi havde indfanget som forsøgspersoner ikke bare ryster en pæn løsning ud af ærmet. Var vi virkelig ikke klogere som førstedelsstuderende?

1 kommentar: